Solceller

Brdr. Bonnichsen EL

Skån miljøet med et solcelleanlæg

Vi hjælper dig med at træffe et bæredygtigt valg

Få monteret solcelleanlæg på din bolig eller virksomhed, og spar penge på el-regningen. Samtidig bliver du helt eller delvist selvforsynende med energi. Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning og placering af dit nye solcelleanlæg.

Vi monterer solcelleanlæg overalt

Uanset om du vil have monteret et solcelleanlæg på dit sommerhus, dit hjem, din virksomhed eller et andet byggeri, så kan vi hjælpe dig i mål med en god løsning. Vi sørger også for løbende at servicere og reparere dit anlæg, hvis der opstår problemer, så det altid kører, som det skal.

​Et solcelleanlæg er en af de mest bæredygtige måder, du kan producere strøm på. Strømmen udvindes nemlig af solens naturlige energi og omdannes til strøm, du kan bruge i din husholdning.

Batteripakke til solceller

Nogle husstande vælger i dag at få installeret en batteripakke til lagring af den strøm, deres solcelleanlæg producerer. Med en passende batteripakke kan du være 70-75% selvforsynende med strøm.

​Har du ikke tilknyttet en batteripakke til dit solcelleanlæg vil du være ca. 30-35% selvforsynende. Det skyldes naturligvis, at du i så fald kun kan udnytte den strøm, du kan bruge samtidig med at dit anlæg producerer, og således ikke kan gemme strømmen til om aftenen eller andre tidspunkter, hvor dit anlæg ikke producerer.​

Kontakt os og støt den grønne omstilling

Skal vi hjælpe dig med at støtte den grønne omstilling ved at installere et solcelleanlæg hos dig? Så kontakt os i dag og få en god snak om, hvad du kan få ud af solceller. Vores pris afhænger blandt andet af, hvor mange solceller du ønsker, og vi udformer dig gerne et skræddersyet tilbud og en skitse af, hvordan solcellerne kan placeres.